Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet – Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Er du på vej til uddannelse indenfor neurologi eller lungemedicin og interesseret i at styrke dit CV med forskningsmulighed og opnåelse af kompetencer indenfor søvnsygdomme på et højt specialiseret center?  


Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser søger en læge pr. 1. maj eller snarest muligt til Dansk Center for Søvnsygdomme. Arbejdsopgaverne er varetagelse af en række kliniske opgaver indenfor udredning og behandling af søvnsygdomme. Vi ønsker at give ansøgeren mulighed for selvstændigt arbejde med søvnpatienter. Vi giver også mulighed for at deltage i/evt. initiere forskningsprojekter indenfor afdelingens fagområder, ligesom der vil være muligheder for at opnå meritering indenfor undervisning.


Stillingen er på 37 timer ugentligt med dagtidsarbejde på hverdage. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1 år. Du skal være opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde evalueringsstilling.


I Dansk Center for Søvnsygdomme (organisatorisk under Afd. for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet) er der ca. 40 ansatte inkl. professor med fagsøjleansvar, overlæge, afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, ingeniører og hertil kommer forskningspersonale. Afdelingen har højt specialiserede funktioner. Der udredes patienter for respiratoriske og neurologiske søvnsygdomme. Der undersøges bl.a. for søvnapnø, narkolepsi, REM-søvn forstyrrelser, parasomnier m.v. 


Vi foretager søvnundersøgelser i form af kardio-respiratorisk monitorering, polysomnografi med og uden video, multipel søvnlatens test, lumbalpunktur m.v. Undersøgelserne foretages både ambulant og under indlæggelse. 


Herudover har vi et ambulatorie, hvor sygeplejersker varetager behandling af søvnapnø, og læger ser patienter i behandling for søvnsygdomme.  


Vi arbejder løbende på at udvikle vores teknikker, undersøgelsesprogrammer og faglige kvalitet. 


Du vil indgå i et team af læger og vil få oplæring indenfor alle relevante kompetencer. Yderligere er Dansk Center for Søvnsygdomme en del af Afd. for Hjerne- og Nerveundersøgelser og via konferencer, journal clubs mv. deles faglige emner og temaer. Afdelingen indrapporterer til den nationale kvalitetsdatabase. Alle opgaver håndteres i Sundhedsplatformen og afdelingens eget rapporteringssystem. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale og samarbejdspartnere. 


Kvalifikationer  


Uddannet læge. Det er en fordel, hvis du har faglige interesser indenfor neurologi, lungemedicin eller andet speciale der har relation til søvnmedicin.


Du ventes  


  • at kunne arbejde selvstændigt og samarbejde med forskellige faggrupper,   
  • være god til at kommunikere med patienter og kolleger,   
  • være fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver,  
  • tage ansvar og initiativ,  
  • være omhyggelig i dit arbejde,  
  • være positiv og samarbejdsvillig,  
  • have fokus på det gode arbejdsmiljø,  
  • være interesseret i faglig udvikling,  
  • gerne forskningsinteresseret.  


Vi tilbyder 


  • et afvekslende arbejdsområde, hvor det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø er i fokus,   
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og kvalitet,  
  • kolleger, der gerne lærer dig op i områdets funktioner,  
  • mulighed for faglig og personlig udvikling,   
  • mulighed for deltagelse i eller udførelse af forskningsprojekt,  
  • mulighed for opnåelse af undervisningskompetencer,   
  • ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.   


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Poul Jørgen Jennum, tlf. 40257495 eller ledende overlæge Steffen Birk tlf. 31476073.  


Du kan også læse mere om vores klinik på www.rigshospitalet.dk. 


Ansøgningsfrist torsdag d. 25.04.2021. Samtaler forventes afholdt snarest derefter via virtuelt møde.


Ansøgning sendes via link.  


 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *