Reservelæge, uklassificeret stilling, til Urologien

Ved Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Urinvejssygdomme er en uklassificeret reservelægestilling ledig til besættelse pr. 1. maj 2021 eller 1. juni 2021. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.  


Reservelægen indgår i forvagtslaget, som omfatter 22 læger. Der er to skiftet tilstedeværelsesvagt hele ugen. Bagvagten er også i tilstedeværelsesvagt.  


Afdelingen er den største urologiske afdeling i landet, hvorfor der er mulighed for at få et bredt kendskab til både basal urologi og højtspecialiserede funktioner.


Hør “Hjerne Madsens” radioudsendelse i DR om Urologi: Hør udsendelse her.    


Se film om Afdeling for Urinvejssygdomme præsenteret på EAU i London: Se film her.      


Dagarbejdet vil foregå dels på Herlev matriklen, dels på Gentofte matriklen. På Herlev matriklen varetages al akut urologi og diagnostik/behandling af urologiske cancer patienter. På Gentofte matriklen varetages overvejende diagnostik og behandling af benigne urologiske lidelser inklusiv al stenkirurgi.  


Til afdelingen er endvidere tilknyttet en forskningsenhed.  Afdelingen deltager i studenterundervisning ved Københavns Universitet.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Lisa Andersen, tlf. 3868 2038, mail: Lisa.andersen@regionh.dk 


Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.  


 Ansøgningsfrist er tirsdag d. 20. april 2021 kl. 12.00.  


 Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.  


På Herlev Hospital er det ikke tilladt for medarbejderne at ryge på hospitalets areal.  


Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *