Serviceminded og energisk medarbejder søges til Logistikenheden på Herlev og Gentofte Hospital

Logistikenheden på Herlev og Gentofte Hospital søger serviceminded og energisk medarbejder til portørfunktionen. Du får en spændende og afvekslende hverdag, et godt arbejdsmiljø samt gode arbejdskollegaer.


Om Logistikenheden


Logistikenheden er en ud af 3 enheder i Service og Logistik på Herlev hospital. Logistikenheden sikrer dagligt, at hospitalets patienter bliver transporteret til og fra undersøgelser, mobiliseret, lejret samt mange andre patientrelaterede og driftsmæssige opgaver. Logistikenheden har åbent døgnet rundt.


Jobbet


Du bliver en del af et team, hvor du løser portørrelaterede arbejdsopgaver på alle afdelinger i samarbejde med dine kollegaer i eget team og på tværs i organisationen. Du indgår desuden i et nært samarbejde med de kliniske afdelinger og din daglige leder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:


  • transport af patienter til undersøgelse, operation og blodprøvetagning
  • mobilisering/forflytning af patienter
  • hjælp til lejring af patienterne på operationsgangene
  • ydelse til hjertemassage ved hjertestop på hospitalet i samarbejde med læger og sygeplejersker
  • arbejdsopgaver på akutklinikken
  • indsamling af dagrenovation, urent linned samt klinisk risikoaffald


Din person


Du har gode sociale og kommunikative kompetencer, og du kan arbejde tværfagligt med de andre faggrupper, som er på et hospital. Derudover forventes IT kompetencer på brugerniveau og dansk i både skrift og tale, samt at du:


  • er løsningsorienteret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • har et godt overblik og arbejder systematisk og målrettet
  • evner, at arbejde selvstændig og som en del af et team
  • har en praktisk tilgang til tingene
  • Er nysgerrig på tendenser omkring vores fag, og den udvikling vi som logistikenhed kan tilføje. Du skal også være nysgerrig på dine kolleger og dig selv, så I flytter jer som team, og altid higer mod at levere en sublimt service.
  • Er modig til at komme med nye ideer, der kan skabe værdi for vores fælles arbejdsplads. Du kan indgå i et sundt kollegaskab, hvor du har modet til at sige fra, bede om hjælp og turde fejle, så vi kan lære og blive dygtigere.
  • Er forandringsvillig. Forandring gennemsyrer vores hverdag det kommende år, og vi forventer, du håndterer forandringer med et positivt sind. Du får energi af, når intet er som det plejer. Vi er alle nye spillere på banen, hvor vi sammen skal opbygge en spændende hverdag med nye arbejdsgange
  • Det er en fordel, hvis du har en portøruddannelse.


Vi kan tilbyde dig


  • et udadvendt job på et stort hospital
  • afvekslende og selvstændigt job
  • et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer


Arbejdstiden vil være i varierende vagter og med arbejde hver 3. weekend.

Hospitalet er døgnbemandet.


Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Ansøgningen sendes via linket her på siden.



Ansøgningsfrist: 19. april 2021 klokken 12.00.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *