Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på åbent alment afsnit. Er det dig?

Vil du være en del af et afsnit med en stærk teamånd? Og bliver du motiveret af at gøre en forskel for den psykiatriske patient? Så har vi stillingen til dig. 


Som vores nye kollega bliver du en del af et afsnit, hvor vi er stolte af vores måde at samarbejde på. Her er rart at være, og vi gør meget ud af at tale ordentligt med hinanden. Mange af os har været her længe, og vi glæder os til at tage godt imod dig.  


Velkommen indenfor hos alment åbent afsnit 19.0

Du bliver en del af et alment psykiatrisk åbent afsnit, hvor vi har patienter indenfor alle diagnosegrupper. Vi har 16 almindelige sengepladser og en patientstyret indlæggelse. Vores patienter er voksne fra 18 år og op efter. 


Vi er 22 medarbejdere, der består af sygeplejersker, læger, fysio- og ergoterapeuter og en fuldtids recovery-mentor. 


I afsnittet arbejder vi, i øjeblikket, på at skabe bedre struktur og rammer. Derfor har vi stort fokus på forbedringsarbejdet. Vi arbejder også løbende på at forbedre kvaliteten af patientplejen. Vi bruger tavlemøder og inddrager patienter i forhold til kvalitet, fx med patienttilfredshedsmøder. 


Hvad skal du lave?

Din primære funktion er, i samarbejde med din nattevagtskollega, at varetage plejen af op til 17 patienter om natten. På et åbent afsnit arbejder du med problemstillinger, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten. 


Ikke to patientforløb er ens, og derfor vil der hele tiden være nye problemstillinger at dykke ned i.  


Vores forventninger til dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Og du har gerne erfaring fra psykiatrien, eller stor interesse i at arbejde med den psykiatriske patient. 


Vi forestiller os også, at:


  • Du er god til at formidle. Det er vigtigt, at du formulerer dig godt i tale og på skrift, da dokumentation er en stor del af vores arbejde, og du skal kunne give klare beskeder videre til dine kolleger. 
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som del af et team. Vi samarbejder for at give den bedste pleje muligt og så hverdagen (natten) glider bedre. Med din konstruktive og positive facon bidrager du til det gode arbejdsmiljø, vi har i afsnittet.
  • Vil være med til at sikre høj faglighed i afsnittet i samarbejde med din nattevagtskollega og matriklens ansvarshavende natsygeplejerske (trisse).


Sidst, men ikke mindst, beder du om hjælp, når du har brug for det, og giver hjælp, når andre har brug for det. 


Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du vil blive en del af en rummelig personalegruppe, der vægter faglighed. Vi gør en indsats for at skabe et rum, hvor der er plads til forskellighed og udvikling.


Vi er ved at indføre fast ugentlig undervisning for personalet i afsnittet. Det er både interne medarbejdere og eksterne, så hvis du har noget, du vil bidrage med, står vi klar til at lytte. 


Introduktion og udvikling. Du får en mentor og fast supervision. Derudover får du et omfattende introduktionsprogram med kurser i vedligeholdelsestræning, konflikthåndtering og ny i psykiatrien. Efter det første år har du en MUS-samtale med din leder, hvor I sammen lægger en plan for din udvikling. 


I 2022 skal alle medarbejdere på et 5-dagskursus i kognitiv adfærdsterapi (KAT).


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.


Der er tale om en fast stilling som nattevagt i et 7/7 rul.


Dit arbejdssted vil være Psykiatrisk Center København på Gentofte matriklen, Gentofte Hospitalsvej 19 i Hellerup.



Tiltrædelse den 1. juni 2021 eller efter aftale. 


Er du interesseret? 

Hvis du har spørgsmål, eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Suste Spellerberg på 2845 0137.


Søg stillingen via link på siden senest mandag den 19. april 2021 kl. 12


Samtaler afholdes onsdag den 23. april 2021


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *