Vi søger en social og sundhedsassistent med opstart den 1. november 2020 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter:
- 8 aften/nattevagter på 4 uger og 5 weekender på 12 uger
- Alternativt fast aftenvagt efter endt oplæring i dagvagt.
Du kommer til at arbejde på en spændende arbejdsplads, der indeholder mange aspekter af sygeplejen, fx akut-, korttids- og palliativ sygepleje. Vi er et engageret team, som arbejder med et speciale i rivende udvikling, hvor du vil opleve store udviklingsmuligheder.
På Strokeafsnittet udreder, behandler og plejer vi patienter med apopleksi. Afsnittet består samlet af Stroke dagafsnit, Stroke modtagelse og Stroke sengeafsnit med 19 sengepladser, hvor der tilbydes trombolyse- og trombektomi. Patientforløbene varer i gennemsnit 1,9 døgn og er meget forskellige med vekslende plejetyngde og kompleksitet.
Vi forventer, at du
- er positivt indstillet og har ambitioner om faglig og personlig udvikling
- kan lide at arbejde tværfagligt
- kan trives i en uforudsigelig hverdag
- trives med at arbejde i blandede vagter.
Vi tilbyder
- engagerede og motiverede kollegaer, som har et godt socialt sammenhold
- et veltilrettelagt introduktions program og grundig oplæring i apopleksisygeplejen.
Har du lyst til at se og høre mere om vores speciale – så følg linket og se DR’s udsendelse, som er optaget på vores afsnit her.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Der må påregnes en prøvetid på måneder. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bodil Holch Povlsen på 2119 2802.
Der er ansøgningsfrist den 25. oktober 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar