Solgaven søger afløsere

Vi søger afløsere – faglærte som ufaglærte. Vi har brug for tilkaldevikarer og kan også tilbyde faste weekender fx hver 2., 3. eller 4. weekend.


Dejligt, hvis du er uddannet indenfor sosu-området, men du kan også komme i betragtning, hvis du har anden erfaring.


Det vigtigste er, at du har lyst til samværet med ældre blinde og svagsynede og har mod på basale sygeplejeopgaver, som du vil blive oplært i.


Aktive beboere og daggæster trods deres synshandicap


Solgaven er et specialiseret bo- og dagtilbud for blinde og svagsynede ældre. Vi har 63 beboere, 1 aflastningsbolig og 20 daggæster. Trods synshandicap er mange af vores beboere fysisk og psykisk velfungerende og tager aktivt del i Solgavens hverdag.


Tværfagligt samarbejde i højsædet


Alle teams i huset samarbejder. Det er en integreret del af vores hverdag, at vi udnytter hinandens ressourcer og faglighed. Vi er specialuddannet til at hjælpe og støtte vores blinde og svagsynede beboere og daggæster med deres særlige behov.


Vi ønsker, at du:


  • er mødestabil og gerne i perioder har mulighed for at træde til med kort varsel
  • er engageret, fleksibel og indstillet på udfordringer
  • har gåpåmod og viser at du ”gerne vil”
  • er stærk til dansk – både mundtligt og skriftligt


Vi tilbyder:


  • Grundig introduktion
  • Kursus i forflytning og mobility
  • Dagvagter i tidsrummet kl. 7:30-15:30
  • Aftenvagter i tidsrummet kl. 15:30-23:30
  • Nattevagter i tidsrummet kl. 23:30-7:30, hvor der er mulighed for powernap.


Vi forholder os til ansøgningerne løbende.

Vi ønsker kun at modtage og behandle ansøgninger via rekrutteringssystemet, så ansøgninger sendt uden for systemet, f.eks. e-mail vil ikke komme i betragtning.


Lad mig høre fra dig


Passer ovenstående til dig og vil du gerne høre mere om jobbet så ring til afdelingsleder Salina Kure på tlf. 44 95 44 99 eller vagtplanlægger Anette Illum på tlf. 20 40 38 82.

Se også vores hjemmeside: www.solgavenfarum.dk


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *