Solgaven søger social- og sundhedshjælper til nattevagt

Bliv en del af Solgaven og vær med til at gøre en stor forskel for blinde og svagsynede ældre.


Som social- og sundhedshjælper på Solgaven bliver du en del af et hus, hvis største opgave er at være med til at give den enkelte beboer størst livsglæde, samt at gøre en forskel for blinde og svagsynede ældre.


Du skal have lyst til at arbejde med faglig udvikling for at styrke kvaliteten af den faglige indsats. Du vil indgå i nattevagtsteamet, hvor vi er 3 kollegaer – alle med en sundhedsfaglig baggrund. Vi er specialuddannede til at støtte og vejlede vores blinde og svagsynede beboere med baggrund i den enkeltes behov. Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv, hvor det er beboernes trivsel, ressourcer og udfordringer, vi arbejder med.


Vi tilbyder:


  • Stillingen er på 28-29 timer ugentlig med 7 vagter på 2 uger, arbejdstiden ligger i ulige uger
  • Gode muligheder for at præge arbejdsopgaverne og udvikle dine faglige kompetencer
  • Samarbejde og udvikling på tværs af organisationen i nattevagt
  • Samarbejde med beboerne i nattevagt, for at sikre deres trivsel og høj grad af medindflydelse i deres hverdag
  • Gode muligheder for faglig udvikling. Alle fastansatte gennemgår Solgavens specialuddannelse
  • Massage eller zoneterapi en gang månedlig
  • Mulighed for at benytte Solgavens træningscenter
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø


Vi forventer, at du:


  • Er uddannet social- og sundshjælper
  • Anser dokumentation som en del af hverdagen – vi benytter fagsystemet Nexus
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig har blik for værdien af at indgå i et tværfaglig sammenhæng
  • Tager ansvar og bidrager til fortsat udvikling af det gode samarbejde med beboere og kolleger
  • Har en positiv og anerkendende indstilling og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø


Om Solgaven

Solgaven er et selvejende bo-og dagtilbud for blinde og svagsynede ældre. Vi ligger i skønne omgivelser i Farum og er et af Dansk Blindesamfunds fire landsdækkende specialtilbud for ældre. Driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.


Vi har 63 beboere, en aflastningsplads og 20 daggæster pr. dag. Trods synshandicap er de fleste beboere og daggæster fysisk og psykisk velbevarede og tager aktivt del i Solgavens hverdag.


Se mere på vores hjemmeside: www.solgavenfarum.dk


Løn- og ansættelsesvilkår


  • Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Efter et års ansættelse gives løntillæg grundet særlig viden og indsigt på blindeområdet, pt. 20.162,-  kr. i årligt grundbeløb, afhængig af beskæftigelsesdecimal.
  • Stillingen er ledig nu
  • Ansøgningsfristen er den 26. april 2021 kl. 12.00 
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende


Vi behandler kun ansøgninger modtaget via rekrutteringssystemet.


Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte leder Anders Ormstrup Nielsen på telefon 23 84 60 92.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *