Sonografer Jordemoder/ Sygeplejerske, 2-3 faste stillinger 28-32 timer/uge, evt. sommer- vikariat.

Juliane Marie Centret


Obstetrisk Afdeling, Center for Føtalmedicin og Graviditet, Rigshospitalet.


Center for Føtalmedicin og Graviditet søger 2-3 sonografer 28-32 t/u fra d. 1.6.2021.


Sonografen skal være autoriseret jordemoder eller sygeplejerske og gerne have erfaring fra føtalmedicinsk afdeling eller ultralydklinik.


Center for Føtalmedicin og Graviditet er en del af Obstetrisk Klinik, som varetager screening, diagnostik og behandling af højrisiko tilstande hos fostre, herunder invasive indgreb i graviditeten. Rigshospitalet er landsdækkende center for føtalmedicin og modtager derfor gravide med komplicerede forløb fra hele landet. Centeret består af et føtalmedicinsk ultralyd afsnit, svangre ambulatorium, diabetes ambulatorium samt Center for sårbare gravide. Obstetrisk Klinik skal årligt varetage ca. 5600 fødsler.


Sonografens arbejdsopgaver er;


  • selvstændigt at foretage forskellige former for ultralydsskanning af fostre, såsom nakkefold, misdannelses- og tilvækstskanning.
  • at assistere ved moderkage -og fostervandsprøve
  • varetage funktion i ”akut-teamet”, der består af ”akut sonograf” i tæt samarbejde med den akutte føtalmediciner.
  • varetage funktion i ”indgrebs-teamet”, som udfører f.eks. fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom.


Vi er en engageret personalegruppe, som sætter pris på vores indbyrdes forskelligheder samt individuelle kompetencer og interesser. Vi har et godt læringsmiljø. Ved vores morgenkonference, diskuterer vi dagligt cases med føtalmedicinere og kollegaer. Som akut sonograf arbejder du både selvstændigt og under supervision af føtalmediciner. Vi søger derfor en medarbejder der har lyst til at indgå i et tværfagligt team af kolleger med høj faglig kompetence og i alle arbejdsopgaver.


Gruppen af sonografer og føtalmedicinere skal i det kommende år indgå i et 1-årigt projekt hvor fysisk træning implementeres i arbejdstiden.


Afdelingen har et stort flow af uddannelsessøgende læger og sonografer, samt andet sundhedsfagligt personale under uddannelse. Der er ligeledes tilknyttet PhD studerende, og der vil oftest være projekter i gang i afdelingen.


Der vil være mulighed for en stilling hvor man kombinerer arbejdet som sonograf med vagter på fødegangen.


Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Karin Hammer-Jakobsen på mail: karin.hammer-jakobsen@regionh.dk eller på tlf. 3545 8276


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.


Ansøgningsfrist mandag d. 19.4.21. kl. 12.00


Ansættelsessamtaler afholdes primo uge 17.


Søg stillingen via nedenstående link:


Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.


Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.


Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *