SOSU-assistent til blodprøvetagning, Regionshospitalet Herning, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

På Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Herning er der vikariater til besættelse:

Ansættelse 1. december eller primo 2021 til 30. juni 2021

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med vagtdeltagelse.

Vi har mulighederne, har du evnerne?
Er du til faglige udfordringer, og kan du få øje på perspektivet med at blive en del af en afdeling, der er godt i gang med forberedelserne sig til at være en del af Det Nye Hospital i Gødstrup, har du alle muligheder hos os.

Vi søger en ny kollega, der brænder for det gode patientforløb, og som tør udfordre vanetænkning og forstår at omsætte frugtbare ideer til ændret praksis.

Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager den klinisk biokemiske funktion og klinisk immunologiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 300.000 indbyggere.

Klinisk Biokemisk Afdeling har aktivitet på 3 af de 5 hospitaler i Hospitalsenheden Vest; Herning, Holstebro og Lemvig. Afdelingen omfatter et ambulatorium i Lemvig, Brande, Ringkøbing og Tarm samt i de resterende afdelinger et ambulatorium og et laboratorium. I Herning og Holstebro er laboratoriet opdelt i fagområder med hver sin afdelingsbioanalytiker. Den daglige driftsledelse i Herning og Holstebro varetages af funktionsledere.
Klinisk Biokemisk Afdeling er døgnbemandet.

Vi forventer at flytte til Gødstrup i løbet af 2021 og derefter vil ansættelsesstedet være Gødstrup.

Bioanalytikere har arbejdsfunktion opdelt i to faglige grupper:
Hæmatologigruppe med områderne blodprøvetagning og EKG, hæmatologi, koagulation, HPLC og prøvefordeling.
Kemigruppe med områderne blodprøvetagning og EKG, kemi, immunkemi, Syre Base og sendefunktion.

Der er en samlet personalenormering på ca. 150 ansatte og normeringen i Herning er på 55 bioanalytikere.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189:2013 og DS/EN
ISO 22870 (ift POCT).
 

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Dine opgaver bliver at:

  • Foretage prøvetagning på voksne
  • Udføre EKG-optagelser
  • Deltage i afdelingens vagtordning

Vi forventer at du:

  • Er uddannet sosu-assistent
  • Erfaring med blodprøvetagning er en fordel
  • Er glad for patientkontakt
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er dygtig, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
  • Er omstillingsparat
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau

Vi tilbyder dig:

  • En afdeling med fokus på kvalitet
  • Patientkontakt
  • At være en del af et dynamisk team med vægt på ansvar, fleksibilitet og uddelegering
  • Stor selvstændighed i forhold til løsning af kerneopgaven
  • Gode kollegaer

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte funktionsleder Ditte Madsen på tlf. 7843 5542.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). Husk at mærke ansøgningen .

Indkaldes du til samtale, bedes du her medbringe navn og telefonnummer på en reference.

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2020
Ansættelsessamtaler vil finde sted 4/11-20

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *