Akutberedskabet varetager opkald fra 1-1-2 og 1813 for alle regionens 1,8 million borgere. Vi rådgiver og visiterer borgerne videre i Sundhedsvæsenet, når de har akut behov for hjælp. Vi sender ambulancer, akutlægebiler, helikoptere og hjerteløbere til hjertestop og vi visiterer akut syge borgere til regionens akutmodtagelser og akutklinikker.
Akutberedskabet varetager samtidig driften af alle COVID teststeder og vaccinecentre i regionen, og opgaverne i den ledige stilling er primært knyttet til COVID-området. Stillingen er tidsbegrænset og løber som udgangspunkt frem til 01.09.2021.
Din opgaveportefølje
Som studentermedhjælper vil din opgaveportefølje bestå af mange forskellige opgaver i relation til COVID-området, herunder:
- Udarbejdelse af notater og referater
- Håndtering af borgerhenvendelser, aktindsigter og klagesager
- Journalisering
- Øvrige ad hoc-opgaver
Din profil
Vi ser gerne, at du er i gang med sidste del af en bachelor eller er startet på din kandidat. Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men vi ønsker os, at du:
- Er struktureret og glad for at sætte materiale i system
- Er i besiddelse af en åben, imødekommende og loyal personlighed
- Har lyst til at arbejde i en organisation med en uformel dialog og vekslende arbejdsopgaver der forudsætter omstillingsparathed
- Kan arbejde selvstændigt og proaktivt og bevare overblikket også når kontoret koger af aktivitet
- Er en god formidler både skriftligt og mundtligt
Som person fungerer du godt med en omskiftelig arbejdsdag, hvor hasteopgaver kan ændre dine planlagte gøremål. Du kan tage ansvar for egne opgaver, og du kan selv igangsætte og drive løsning af opgaver. Du tænker kreativt og innovativt, og dine kolleger vil opleve en person, der er hjælpsom og byder ind på opgaver.
Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst – HK student.
Vi forventer at du ansættes med et gennemsnitligt ugentligt timetal på ca. 15 timer i en tidsbegrænset stilling til 31. august 2021.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Dorte Sabinsky på telefon 40 21 07 27.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest 23. april 2021 kl. 12.
Relevante bilag kan uploades under øvrige dokumenter.
Samtaler forventes afholdt i uge 21.
Skriv et svar