Vi søger nemlig en ny kollega til en fast stilling, da vi har kolleger som går på barsel.
Har du lyst til at blive en del af vores engagerede team, i en afdeling præget af udvikling, høj faglighed og med spændende patientforløb, så har du muligheden nu. Vores afdeling har gode og flotte fysiske rammer, som både patienter, pårørende og personale nyder. Alle stuer er enestuer, hvilket giver ro til at være til stede på stuen sammen patienten og dennes pårørende. Det betyder meget for vores mulighed for at yde sygepleje og indvirker positivt på arbejdsmiljøet.
Lidt om os:
Kirurgisk sengeafsnit 1, er normeret til 19 senge. Vi har speciale i sygdomme i den øvre del af mave-tarmkanalen, herunder bl.a. både galdevejs-kirurgi og herniekirurgi. Vi har regionsfunktion i giganthernier og parastomihernier, hvilket betyder at vi har specialfunktion på flere operationstyper og derfor modtager patienter fra andre sygehuse i regionen. Derfor er der stor fokus på den faglige udvikling i afdelingen og det vægtes højt af både læger og sygeplejersker. Vi arbejder evidensbaseret og vi udfordrer “vi plejer”.
Vi modtager både akutte og elektive patienter. Ca. 75-80% af alle indlæggelser i afdelingen er akutte, hvorfor vi har en afvekslende og spændende hverdag. En stor del af vores patienter er cancerpatienter, som har åbne indlæggelser hos os, hvorfor palliativ sygepleje også er en stor del af arbejdet.
Indlæggelsestiden er meget varierende og det giver mulighed for at arbejde både med kort-tids sygepleje og med længere forløb. Kompleksiteten hos patienterne er meget forskellig, hvilket fordrer både grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje.
Vi arbejder ud fra Primary Nursing, som giver mulighed for at have alle elementer af patientforløbet med i sygeplejen. Vi arbejder i makkerpar, så vi altid hjælper hinanden, både med praktisk og faglig sparring, og i efteråret sætter vi fokus på excellent sygepleje og klinisk beslutningstagen som reflektionsmetode i sygeplejen.
Der er flere muligheder for kompetenceudvikling i afdelingen fremadrettet og stor mulighed for afveksling i arbejdsopgaverne, idet Kirurgisk klinik er fuldt integreret med de to kirurgiske sengeafsnitte, og bemandes af personale fra herfra. Det giver mulighed for, at man som personale kan have vagter både i sengeafsnit og klinikken, og herved følge hele patientforløbet fra henvisning, til operation, til afslutning.
Personalet fra sengeafsnittet bemander også Operation og Opvågning, hvor mange af vores elektive patienter møder ind, så her kan man også få mulighed for at prøve sig selv af.
Personalet i afdelingen er en blanding af både unge/nye og meget erfarne sygeplejersker. Vi er omstillingsparate og har et robust hold med en positivt indstilling over for forandringer.
Vi har et rigtig godt socialt sammenhold, som vi værner meget om. Vi har en åben og ærlig omgangstone og som oftest et muntert arbejdsklima. Vi prioriterer at have det godt sammen, og vi er gode til at grine sammen, og værdsætter hygge og sociale arrangementer.
Ny hos os:
Du får chance for at arbejde i et meget spændende speciale, i konstant udvikling, i en afdeling med godt kollegaskab. Vi er engagerede, ambitiøse og motiverede, og vi glæder os til at tage imod dig, og hjælpe dig godt på vej i afdelingen og specialet.
Som ny i afdelingen følger du et struktureret introduktionsprogram, ved vores Introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske. Introduktionen tilpasses dine kompetencer, og tager udgangspunkt i dig, og hvordan du lærer bedst.
Du som nyansat tilknyttet en mentor, som er én af dine kolleger fra afdelingen, som sammen med dine øvrige kolleger hjælper dig godt på vej.
Du bliver tilbudt supervision for nyansatte, og træning i praktiske færdigheder i hospitalets simulations-center.
Vi søger ny kollega som er/har:
- Fagligt velfunderet. Gerne med erfaring inden for specialet – men det er ikke et krav
- Fleksibel og samarbejdsvillig, med gode kommunikative evner
- Lyst til at tage medansvar for et godt arbejdsmiljø
- Overblik og er omstillingsparat
- Initiativrig og kan tage ansvar for egen læring
- Lyst til, at medvirke til udvikling af specialet og afdelingen
Afdelingens fokus er rettet mod:
- Gode patientforløb
- Godt arbejdsmiljø
- Personlig og faglig udvikling
- Kvalitetsudvikling
- Evidensbaserede kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis
Stillingerne er på 37timer/uge eller efter aftale, med 8-10 vagter på 6 uger og weekendvagter hver 3. uge i gennemsnit (8 timers). Mulighed for i perioder at være i fast aften eller nattevagt hvis du ønsker det.
Mulighed for indflydelse på egen vagtplan via ønsker i MinTid.
Praktiske oplysninger:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af ny løn.
Yderligere oplysninger ved afdelingssygeplejerske Caroline Riis Mågård 78426274
Eller TR Gina Murberg Gina.Murberg@horsens.rm.dk
Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansættelses samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: 1/12 2020 eller efter aftale
Arbejdssted: Hospitalsenheden Horsens
Jobtype: Fast stilling
Hjemmeside: www.hospitalsenheden-horsens.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Skriv et svar