Sygeplejerske søges til fast stilling i Klinik C ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Kunne du tænke dig at blive en del af Kræftafdelingen? Har du interesse inden for kræftspecialet og lyst til korttidssygepleje? Så har du nu muligheden for at arbejde med dette, idet vi har en ledig stilling på 37 timer pr. uge.

Klinik C er et ambulatorium/dagafsnit med 24 engagerede og positive kollegaer med et højt fagligt niveau. Vi modtager patienter med malingt melanom, lungecancer samt ukendt primær cancer til medicinsk kræftbehandling og/eller strålebehandling.

De primære arbejdsopgaver vil være relateret til ambulatoriefunktion og varetagelse af medicinsk kræftbehandling. Denne vekselvirkning giver gode muligheder for at følge patienterne og giver en afvekslende arbejdsdag.

Åbningstiden i klinikken er 07.45 – 15.45, tirsdag, onsdag og torsdag 07.45 – 16.30. Din daglige arbejdstid vil være 07.45 – 15.15, med 1-2 lukkevagter pr. 14. dag.

Vi samarbejder med det ene af vores to sengeafsnit, hvor fire sygeplejersker fra klinik C indgår i et weekendrul hver 6. weekend. Vores kommende kollega vil derfor skulle forvente at indgå i dette på sigt. Man vil naturligvis blive oplært til denne opgave.

Der er i klinik C og i resten af Kræftafdelingen et stærkt fokus på faglig og personlig udvikling både for nye og erfarne medarbejdere. Kræftbehandlingerne og kræftsygeplejen er under konstant udvikling og vi er alle vedvarende i gang med at lære nyt.

Vi er en klinik som vægter det kollegiale samvær både mono og tværfagligt meget højt. Vi vil hinanden som kollegaer, vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter et godt grin i en til tider travl hverdag.

Vi søger en kollega som

  • har minimum et års erfaring som sygeplejerske
  • kan fungere i en travl hverdag
  • kan med din faglighed udfordre dig selv og dine kollegaer
  • er fleksibel, handlekraftig og kan arbejde selvstændigt og i team
  • vil medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde med korttidssygepleje.

Vi ser gerne, at du har erfaring med kræftsygepleje og kan håndtere medicinsk kræftbehandling.

Vi kan tilbyde dig

  • engagerede og kompetente kollegaer
  • et spændende speciale
  • et fagligt udviklende miljø
  • introduktion med tilknyttet mentor
  • et tæt og godt tværfagligt samarbejde
  • et rigtig godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bente Nielsen på 2388 6875 eller på bentni@rm.dk. Du kan også finde oplysninger her.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du skal ved ansættelsen påregne en prøvetid på tre måneder. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Der er ansøgningsfrist den 21. oktober 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler primo uge 44, 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *