Sygeplejerske søges til Forberedelse og Opvågning Nord ved Bedøvelse og Operation, Aarhus Universitetshospital

Vi er et perioperativt afsnit som modtager og forbereder patienter til operation, modtager til postoperativ pleje og observation, samt udskriver til eget hjem. Vi er delt op i hh. spor 1 med 16 pladser, hvor der er almindelig opvågning og overnattende patienter. Spor 2, hvor vi har 10 opvågnings pladser til kortere opvågningsforløb, samt fire forberedelses pladser til bl.a blok- og venflon anlæggelse. Vi modtager patienter fra Ortopædkirurgi, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Hjerne- og rygkirurgi, Tand-,Mund og Kæbekirurgi, Plastik- og Brystkirurgi samt Øjensygdomme.

Personalet oplæres og varetager funktionerne i begge spor. Fra 1. december 2020 skal vi overtage alle de ortopædkirurgiske patienter til forberedelse i spor 2. Vi skal derfor bruge en sygeplejerske på 37 timer pr. uge til en fast stilling fra 1. januar 2021, eller efter aftale.

Vi er en personalegruppe, der er bredt sammensat med forskellig erfarings- og anciennitetsmæssig baggrund og med en stabil gruppe af meget rutinerede medarbejdere. Vi har fokus på trivsel, kollegial omsorg og arbejdsglæde. Et godt arbejdsmiljø i afsnittet vægtes højt både fra ledelses- og medarbejderside.

Vi søger en kollega, som

  • har erfaring fra en klinisk afdeling
  • er åben, fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
  • kan arbejde selvstændigt, men også i fællesskabet
  • trives i en hverdag med uforudsigelighed og korte patientforløb
  • er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstidstilrettelæggelse
  • vil være med til at forme vores afsnit på det fælles Aarhus Universitetshospital, og som er parat til at nytænke omkring opvågningssygepleje.

Vi tilbyder

  • et struktureret oplæringsprogram, der er opdelt i moduler strækkende sig over ca. 6-9 måneder. Du skal starte enten i spor 1 eller 2 og have dine første seks uger fast i det spor, herefter får du næste periode i det andet spor
  • gode læringsmuligheder og faglig udvikling
  • mulighed for at være med til at præge et afsnit i udvikling
  • omsorgsfulde, sociale og rummelige kollegaer
  • mulighed for at deltage i planlagt undervisning/erfaringsudveksling
  • ønskeplan med mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan
  • blandede vagter, arbejde hver tredje weekend, mulighed for tilkaldevagter og 12 timers vagter på hverdage.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst at høre nærmere på stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Ameland Larsen på 7846 2994 eller på helelase@rm.dk

Ansøgningsfrist: den 9. november 2020. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 46, torsdag den 12. november 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *