Sygeplejerske til åbent ungdomspsykiatrisk afsnit B209, BUC i Glostrup

Er du sygeplejerske, og brænder du for at arbejde med unge mennesker, der er psykotiske, har svære personlighedsforstyrrelser eller har gennemgribende udviklingsforstyrrelser? Så se her.


Velkommen indenfor hos afsnit B203 og B206

Vi er to åbne ungdomsafsnit, der har plads til i alt 19 døgnindlagte patienter i alderen 14-17 år. Vi modtager unge med forskellige udfordringer og diagnoser. Størsteparten af de unge er psykotiske, har svære personlighedsforstyrrelser eller har gennemgribende udviklingsforstyrrelser. De indlægges med henblik på tværfaglig udredning og behandling, og langvarige behandlingsforløb kan forekomme.


Du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed og kvalitet prioriteres i alt, hvad vi gør. Vi vægter faglig sparring højt og har fokus på at tilbyde et patientforløb, der tager højde for den enkelte patients og familiens ressourcer og behov.


Du bliver tilknyttet afsnit B203.


Hvordan er det at arbejde hos os?

I det daglige har vi fokus på recovery, struktur og forudsigelighed og arbejder ud fra den kognitive tilgang. Vi ønsker også at sætte fokus på øget inddragelse af de unges familier.  I samarbejde med pædagoger, sygeplejersker, læger, skolelærere, psykologer og socialrådgiver arbejder vi psykodynamisk og efter miljøterapeutiske principper.


Vi tilbyder

Vi er en stabil og engageret personalegruppe med høj kompetence og mange års erfaring indenfor specialet. Vi har et godt arbejdsmiljø og arbejder aktivt med forbedringer.


Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil få tilknyttet en mentor.


Vi tilbyder også løbende undervisning og supervision.


Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her. https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/sygeplejerske-i-psykiatrien-bliv-1 


Vi forventer til dig

Du er uddannet sygeplejerske, og har erfaring med at arbejde med unge og deres pårørende. Du har erfaring med psykiatrien, miljøterapi og har kendskab til eller interesse for kognitiv terapi


Derudover forventer vi at du er omstillingsparat, har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændig og tværfagligt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid i blandede vagter, som tilrettelægges efter ønsker og behov. Stillingen ønskes besat snarest muligt.


Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Ansættelsesprocedure

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Rikke Mathiassen på 29 64 99 73, Rikke.Munksgaard.Mathiassen@regionh.dk


Søg via link senest den 19. april 2021.

Du bedes uploade CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag sammen med din ansøgning.


Vi forventer at afholde samtaler den 22. april 2021.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.


Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  “Job i Psykiatrien”.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *