Sygeplejerske til Børn og Unge/diabetesklinik, Børn og Unge, Regionshospitalet Randers

Er du vild med at arbejde familiecentreret og har erfaring med diabetesområdet?
Så har Børn og Unge i Randers den helt rigtige kombinationsstilling til dig!

Vi ønsker at give vores børn og unge den bedste diabetesbehandling, og derfor ser vi ind i en fremtid, hvor der skal være en sygeplejerske mere tilknyttet til vores diabetesteam.
Som det er nu, er der 2 læger samt 3 ambitiøse, dedikerede sygeplejersker tilknyttet teamet. Da én af sygeplejerskerne snart skal på barsel, vil der i 2021 være tilknyttet 3 spl til teamet – 4 efter endt barsel.
Børn og Unge Randers er en mindre afdeling, og der er et stærkt samarbejde på tværs af klinik og sengeafsnit/modtagelse. Derfor er det vigtigt, at du har lysten til at arbejde på tværs af klinik og sengeafsnit. Du vil blive introduceret til sengeafsnittet og dine kolleger med enkelte vagter de første par uger, hvorefter der grundet barsel er det tid til, at du skal fordybe dig i diabetesspecialet. Du vil blive introduceret til diabetesspecialet i klinikken af diabetesteamet. Arbejdstiden vil være dag tid og uden weekender det første år.
Når teamet igen udgør 4 sygeplejerskerl, vil du få en dybere introduktion til alle afsnittets specialer og sengeafsnittets arbejdsgange, hvorefter din stilling fremover vil være en kombinationsstilling 70/30 med weekendvagt hver 3. weekend i sengeafsnittet. 
Det må påregnes, at der i ferieperioder vil være flere timer i tilknytning til sengeafsnittet.

Pr. 1. december 2020 søger vi:
 

  • en sygeplejerske til en kombinationsstilling diabetesklinik/sengeafsnit.
    Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med mulighed for tilpasning efter ønske.

Børn & Unge kunne være stedet for dig, hvis du trives med at arbejde familiecentreret.
Hvis du trives med at arbejde tværfagligt og arbejde selvstændigt, og ser dig selv i en løbende udviklingsproces. Vi arbejder med tildelt patientpleje og bruger hinanden som tætte sparringspartnere og reflekterer over sygeplejen sammen for at skabe læring.
Afdelingen består af Sengeafsnit, Akut Modtageafsnit, Klinik og Dagklinik. Vi modtager børn og unge i alderen 1 måned til 18 år.
I sengeafsnittet vil du møde mange typer af patientforløb – såvel medicinske og akutte samt kirurgiske. Afdelingen favner bredt over mange specialer inden for almen pædiatri.
Du vil opnå en bred pædiatrisk viden med færdigheder indenfor inhalationsbehandling, iv medicin, opti-flow, nasal c-pap, sondeernæring og meget, meget mere.

I diabetesteamet vil du få mulighed for et tæt teamarbejde omkring vores ca. 110 patienter med diabetes. Du vil både i samarbejde med lægen, men også selvstændigt varetage konsultationer med patienterne såvel pr. telefon/mail som fysisk fremmøde.
Derudover er der et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus, gruppekonsultationer, pumpepåsætning, besøg til oplæring i institutioner, netværksmøder, registreringsarbejde til database og meget mere. Vi er i øjeblikket en del af et 2 årigt LKT-projekt med fokus på at kvalitetssikre diabetesbehandlingen for børn og unge på regionalt/landsplan.

Vi ønsker en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:
 

  • sygeplejerske i minimum 3 år
  • pædiatrisk erfaring
  • erfaring med diabetesbehandling
  • selvstændig, initiativrig, positiv og ansvarlig i din tilgang til sygeplejen
  • gode pædagogiske og kommunikative kompetencer
  • skal kunne have mange bolde i luften, have et godt overblik og være god til at prioritere
  • skal have lysten til at udvikle dig og tage medansvar for egen læring.

Vi ønsker en kollega, der udstråler arbejdsglæde, godt humør og er fleksibel i sit arbejde.

Vi er 33 kolleger, som har et godt arbejdsmiljø, der er præget af engagement, og hvor vi arbejder fokuseret med vidensdeling, samt udvikling af sygeplejen. Vi vægter endvidere det sociale fællesskab og et godt grin højt. Du vil blive kollega til et fagligt velfunderet personale.
 

  • Du vil blive tilknyttet introduktionsansvarlig sygeplejerske og introduceret til specialet alt efter individuelt behov.
  • Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet Børneattest som forudsætning for ansættelsen.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Anne Grete Bisgaard Hansen på tlf. 7842 0851 eller : annehaen@rm.dk
Ansøgningsfrist: 21.10 2020 – samtaler afholdes 29.10 2020. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *