Sygeplejerske til Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg

En stilling som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. december 2020.
Stillingen er på fuldtid = 37 timer pr. uge og weekendvagt hver 3. weekend.
Stillingen vil være dagvagter og aftenvagter eller dagvagter og nattevagter.

Neurologi er et fantastisk speciale med uendelig store udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt i et tæt tværfagligt miljø.

Om stillingerne
Har du lyst til en hverdag med både akut sygepleje og tværfaglige/tværsektorielle patientforløb?

Neurologisk Afsnit er en akutafdeling med et stort flow og kort indlæggelsestid på gennemsnitlig 4 dage.

Neurologisk Afsnit har 11 senge inden for klassisk neurologi og 4 senge til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau af apopleksipatienter, der har medicinske problemstillinger efter akut apopleksi.
Der er tilknyttet et udgående apopleksiteam til afsnittet. Teamet er et tværfagligt team bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Afsnittet har et tæt samarbejde med de øvrige neurologiske afdelinger på tværs i regionen.

Neurologi er et område i rivende udvikling og der pågår flere spændende projekter i afsnittet, som sætter fokus på kvalitetsudvikling af patientforløbene og det tværfaglige samarbejde.

Som eksempel kan nævnes projektet ”Tryghedspersoner til mennesker med Demens”.
Det foregår i tæt samarbejde med National Videnscenter for Demens.
Projektet løber i 2020-2022 og netop i uge 40 2020 er tryghedspersonerne startet på Neurologisk Afsnit og vil være en del af patientforløb ved mennesker med Demens eller kognitiv nedsat funktion. I perioden arbejdes på innovative tiltage inden for området.

Derudover vil en ny strategi for Neurorehabilitering være en stor tværfaglig prioritering i 2021, til gavn for patienter og personale.

Du kommer til et afsnit, hvor der, er et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, logopæd, læger og plejepersonale. For at højne det gode patientforløb og den tværfaglige kvalitet har vi fokus på ”Relationel Koordinering”.

Der er ligeledes et tæt samarbejde med sygeplejerskerne i Neurologisk Klinik og man vil under introduktionen også introduceres i Neurologisk Klinik og Neurofysiologisk Klinik.

Vi arbejder med patientinddragelse og tilstræber, at det er en naturlig del af en travl struktureret hverdag. Fokus er på patientens behov og på tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb. Vi har altid kvalitet og kontinuitet i fokus.

Erfaring fra Neurologi vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig:

  • En grundig oplæring i specialet
  • Et spændende fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Muligheden for indflydelse på afdelingens udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med en positiv omgangstone, energi og engagement

Vi forventer, du har:

  • En struktureret og målrettet tilgang til sygeplejen
  • Stort engagement og ansvarlighed
  • Evner og lyst til faglig og personlig udvikling
  • Stor fleksibilitet og samtidig er stabil
  • Smittende humør

Stillingen kræver ligeledes du har lyst og evner til at indgå i et tværfagligt samarbejde, både med social- og sundhedsassistenter, terapeuterne, logopæder, serviceassistenter, sekretærer og læger. Afdelingen er uddannelsessted for alle faggrupper.

Om afdelingen
Neurologi består af to centre. Center for Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Neurologi i Viborg har regionsfunktion inden for de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse fra Hospitalsenhed Midt’s optageområde på ca. 250.000 indbyggere. Afdelingen er udpeget til at være center for klassisk neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme. 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Louise Lindenmayer, tlf. 2180 2361.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 22. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. oktober 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *