Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutenhed i Regionspsykiatrien Horsens

Har du lyst til at være med i første række, når psykisk syge mennesker modtages til behandling? Og har du mod på at være med til at udvikle og sætte dit præg på det psykiatriske behandlingstilbud, vi giver? Så er det dig vi søger.

Vi har et barselsvikariat som sygeplejerske i Psykiatrisk Akutteam/psykiatrisk modtagelse ledigt til besættelse fra 1. december 2020 – 31. december 2021. Stillingen er på 37 t. ugentligt. Stillingen har enkelte aftenvagter på hverdage.

I akutteamet har du egne patientforløb –  et tilbud om en kort og intensiv behandling med det formål at forebygge og/eller afkorte en indlæggelse. Der er tæt samarbejde med læger tilknyttet akutteamet. Vi arbejder mandag til fredag kl. 8-21 og lørdage kl. 8 –
15.30. der er lørdagsvagt hver 8. uge.

Psykiatrisk modtagelse bemandes af akutteamets sygeplejersker mandag til fredag fra kl.
7.30 – 22. I vores akutte modtagelse er det din opgave, sammen med vagthavende læge, at kvalificere vurderingen af og målrette tilbuddet til den akut henviste patient. Aftenvagterne varetages primært af en fast sygeplejerske – men der vil være enkelte aftenvagter under ferie, kurser og lignende.

Vi tilbyder:

  • et afvekslende job med mange kontaktflader
  • stor indflydelse på eget arbejde
  • udfordringer – fagligt og personligt
  • en arbejdsform som er mono-, tværfaglig og tværsektoriel
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • engagerede kolleger
  • grundig introduktion – mentorfunktion sparring med fast læge tilknyttet teamet
Ønskede kvalifikationer:
  • bred erfaring med det psykiatriske speciale er en betingelse
  • specialuddannelsen i psykiatri er en fordel, men ikke en betingelse
  • evne til at kunne arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • gode samarbejdsevner
  • være indstillet på at deltage aktivt i den fortsatte udvikling i Psykiatrisk Akutenhed
  • du skal have kørekort – akutteamet har 3 biler til rådighed
Om Regionspsykiatrien Horsens:
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 200 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling
her: www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR.

Ansøgningsfrist: Fredag  23/10 2020 kl. 12.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 44.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende sygeplejerske
Jette Møller Nielsen på tlf: 78 47 60 68.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *