Afdelingen udreder og behandler alle former for hæmatologiske sygdomme og blødersygdomme. Vestdansk center for Blødersygdomme er en del af Blodsygdomme, med Klinik for blødersygdomme sammen med Klinik 1 og 2.
Blodsygdomme Klinik 1 og 2 modtager patienter med både blødersygdomme og god- og ondartede hæmatologiske sygdomme til ambulant behandling og kontrol med et varierende behov for sygepleje.
Vi har patientforløb, der spænder fra udredningsforløb, ambulante kontrol- og behandlingsforløb til længerevarende pleje- og behandlingsforløb med bl.a. kemo- og immunterapi, transfusion af blodprodukter, anden understøttende behandling til kemoterapi og i visse tilfælde palliative forløb. Herudover udredning, kontrol og behandlingsforløb for bløderpatienter.
Akut modtagelsen er en del af Klinikkerne og modtager i dagvagten akutte patienter, der skal indlægges i afdelingens sengeafsnit. Undersøgelsesstue er ligeledes en del af klinikkerne og modtager patienter til knoglemarvsundersøgelser samt patienter til lumbal undersøgelser og – behandlinger.
I Klinik 1 og 2 prioriterer vi hensigtsmæssige patientforløb, teamfunktion omkring den enkelte patient og mono- og tværfagligt samarbejde meget højt.
Klinik 1 og 2 har åbent på hverdage fra 8 – 17 og på fredage 8 – 16.
Der forventes en øget åbningstid i de kommende år, således der skal påregnes vagter der går ind i aftentimer.
Der er faste weekendvagter i afdelingens sengeafsnit ca. hver 6. uge og vagter på et mindre antal helligdage.
I Klinik 1 og 2 er vi normeret til ca. 29 sygeplejerske fuldtidsstillinger.
Vi tilbyder
- et godt og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
- et meget godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed, tillid og respekt, smil og godt humør
- et spændende arbejde i et spændende og udfordrende speciale med mange former og muligheder for kliniske, pædagogiske og administrative opgaver omkring de ambulante patienter, der har mange forskellige behov for pleje og behandling/undersøgelser mv.
- et afsnit i konstant udvikling, både fagligt og organisatorisk
Vi søger og vil prioritere sygeplejersker, der har følgende kompetencer
- Har gennemført kursus i medicinsk kræftbehandling og som har opdateret erfaring med kræftpakkeforløb, medicinsk kræftbehandling inden for onkologi, hæmatologi
- Har erfaring med korttidssygepleje/ambulant sygepleje, herunder booking, koordinering af forløb
- Har erfaring i forhold til modtagelse af akutte patienter, knoglemarvsundersøgelser og lumbalpunkturer
- Kan arbejde med stor grad af selvstændighed
- Har gode samarbejdsevner, både mono- og tværfagligt
- Er åben, venlig og imødekommende
- Trives i et til tider travlt miljø
- Har lyst til og kan arbejde i et afsnit i stadig udvikling
- Har lyst til og kan arbejde med patienter, der stiller høje krav til kvaliteten i plejen og behandlingen og til planlægningen af den enkelte patients forløb i afdelingen
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Hanne Majgaard Sørensen på 2962 9305.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 18. oktober 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar