Sygeplejersker, Børn og Unge Herning

På grund af Covid-19 har vi rigtigt travlt for tiden og søger derfor nye kolleger, som har lyst og interesse i at arbejde især med infektionssyge børn og unge.

Vi har i øvrigt plejeopgaver af meget forskellig og varierende karakter, den kollegiale opbakning er i top og der er mange udviklingsmuligheder. Så er du vores nye kollega, der hjælper os igennem Covid tiden og gerne vil være Børn og Unge sygeplejerske, hører vi rigtigt gerne fra dig.

Vi har følgende ledige faste stilling fra 1. november 2020 eller efter aftale:

  • 1 stilling på 37 timer ugentligt i blandede vagter.

Vi har følgende ledige vikariater fra 1. november 2020 til 31.8.2021 eller efter aftale:

  • 6 stillinger på 37 timer ugentligt i blandede vagter.

Der er mulighed for at indgå lokalaftale vedrørende afspadsering af vagttillæg, så ugentligt timetal nedsættes.
Der er 12 timers vagter hver 3. weekend. Oplæring aftales og planlægges individuelt, der er mentorordning.

Om os:
Vi arbejder i Børn og Unge afdelingen ud fra den anerkendende tilgang i et tillidsbaseret miljø, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde og erfaringsudveksling med gode kollegaer er udgangspunktet for, at vi kan levere arbejde af høj kvalitet. Vi ser os selv som en velfungerende afdeling i stadig fremdrift og udvikling, hvor arbejdsmiljøet er i højsæde og god stemning, samt humor bliver vægtet højt.
Vi tager vores patienter alvorligt, og vi er optaget af at spørge børn, deres forældre og de unge, hvilke forventninger de har til plejen, behandlingen og samarbejdet med os. Det er vigtigt for os at samarbejde med familierne ud fra en familiecentreret tilgang.

Børn og Unge afsnittet
Afsnittet modtager børn/unge 0-18 år og består af Børn og Unge akutmodtagelse og sengeafsnit:

  • Børn og Unge akutmodtagelsen inkl. observationsafsnit tager imod pædiatriske indlagte patienter. Der er 5 sengepladser. Her oplever vi en høj aktivitet grundet mange henvisninger med infektionssyge børn og unge med obs Covid-19 symptomer.
    Mellem 60-75 % af de akutindlagte patienter udskrives igen til hjemmet efter vurdering, observation og vejledning. Vi vejleder ud fra vore regionale fælles udarbejdede forældrepjecer. 
  • Sengeafsnittet har 16 sengepladser, som ud over de pædiatriske patienter også modtager kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Der er et stort flow i afdelingen med en liggetid under 2 døgn. De fleste børn indlægges akut og har oftest en forælder med under indlæggelsen.

Grundet Covid-19 indlægges de fleste indlagte børn og unge i isolation, indtil der foreligger en negativ Covid test.

Afsnittet har mange erfarne sygeplejersker, som varetager oplæringen af nyansatte dels gennem mentorordning dels gennem undervisning og sidemandsoplæring. Som nyansat er man altid i vagt med erfarne sygeplejersker.
Som nyansat læres du først op i de hyppigst forekommende og mindst komplicerede patientforløb samt infektionshygiejniske retningslinjer incl. isolation i sengeafsnittet. Efter aftale og ud fra dine kompetencer oplæres du også til at arbejde i Børn og Unge modtagelsen.
Vores omdømme siger, at det er godt at være nyansat i Børn og Unge, da vi har stort fokus på nyansattes trivsel, faglig udvikling og læring.

Vi lægger vægt på, at du besidder følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Interesse og lyst til at arbejde med og lære om pædiatri.
  • Kommunikative evner i forhold til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med børn og forældre ud fra en familiecenteret tilgang.
  • Foruden neonatal/pædiatrisk erfaring, også gerne erfaring med akutte opgaver og/eller fra andre specialer.
  • Gode samarbejdsevner og et højt fagligt engagement.
  • Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere og omstrukturere opgaverne.
  • Høj grad af fleksibilitet og evne til at omstille sig.
  • Har humor og medvirker til en god stemning.
  • Medvirker til udvikling af det faglige niveau og arbejdsgangene i afdelingen.
  • IT på brugerniveau.

Vi tilbyder:

  • Introduktionsperiode med mentorordning
  • Samarbejde med engagerede dygtige og meget erfarne kolleger
  • Spændende tværfagligt samarbejde på et højt fagligt niveau
  • Uddannelsesmuligheder
  • Oplæring i pædiatri med udgangspunkt i dine tidligere erfaringer
  • Medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsvilkår
  • Godt socialt og kollegialt netværk, hvor vi løfter i flok og har plads til humor
  • En arbejdsplads i forandring og på vej til det nye sygehus i Gødstrup

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk. og vores afdeling på Børn og Unge afdelingen Herning

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres på nedenstående link:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=d4837f5e-49fa-4651-91a0-1df36ce651d8

Du er velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Sonja Hougaard, Børn og Unge afsnit tlf. 7843 3735.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er 18.10.2020, samtaler afholdes 20.10.202

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *