Sengeafsnit 2 er et højt specialiseret afsnit med 26 sengepladser. Hertil er tilknyttet Mave- og Tarmkirurgisk Klinik samt en stomiklinik, hvor vi ser patienterne i før- og efterforløb. Vi har i afsnittet landsfunktion inden for bl.a. avanceret cancerkirurgi til patienter med recidiv af colorektalcancer. Vi tilbyder desuden som det eneste sted i Danmark behandling med opvarmet kemoterapi til patienter med sjældne cancerformer i bughulen. Derudover behandler vi patienter med primær colorektalcancer, inflammatoriske tarmsygdomme, sarkomer samt patienter indlagt med akutte mave-tarmsygdomme.
Vi tilbyder
- arbejde i et spændende afsnit med høj specialisering og faglighed
- introduktions- og oplæringsprogram for både nyuddannede og sygeplejersker med erfaring
- mulighed for vedvarende kompetenceudvikling, herunder følgeskab, undervisning og uddannelse
- afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
- tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, diætist og fysioterapeuter
- mulighed for på sigt også at blive tilknyttet vores klinik
- et godt arbejdsmiljø med positive, erfarne og engagerede kolleger der kan lide hinandens selskab – også uden for arbejdstid
- at der tilstræbes størst mulig harmoni mellem arbejdsliv og privatliv og stor medindflydelse i vagtplanlægningen.
Vi søger sygeplejersker, der
- har interesse for det kirurgiske område og måske også kirurgisk erfaring
- er fleksibel og som kan tænke kreativt i løsning af opgaver
- har lyst til at være med til at sætte præg på udviklingen af sygeplejen i afsnittet
- kan lide et højt arbejdstempo med varierende opgaver
- har godt humør og lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø.
Har dette fanget din opmærksomhed, og kunne du tænke dig at blive en del af vores spændende afdeling, så håber vi at du har lyst til at sende os en ansøgning.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Bjerg for yderligere information på 24 99 50 25 eller på metanr@rm.dk.
Ansøgningsfrist fredag den 28. oktober 2020. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 43, 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar