Som sygeplejerske i Ældresygdomme får du pr. 1. december 2020, eller efter aftale, hermed chancen for at arbejde med en patientgruppe, hvor de vigtigste opgaver i det daglige arbejde er at yde sygepleje til den ældre patient med et komplekst sygdomsforløb, samt at sikre sammenhængende patientforløb. Det skal være trygt for patienten at komme hele vejen fra indlæggelsen gennem behandlingen til en vellykket udskrivelse. Stillingerne er på 37 timer pr. uge.
Ovenstående proces er du med til at varetage ved at lægge en plan sammen med patienten og dennes pårørende. Dit arbejde vil således også indebære planlægning og koordinering. Dette i tæt samarbejde med det tværfaglige team og kommunen.
Vi er et akut geriatrisk afsnit med plads til 32 patienter fordelt på to sengeafsnit. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienterne er seks dage. Personalegruppen er et team af unge og erfarne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter og læger. Patientkategorien er den komplekse medicinske patient som f.eks. indlægges akut med en infektion, neurologiske sygdomme og eller et hoftebrud.
Det kan fremhæves, at
- afdelingen er arbejdsmiljøcertificeret
- der lægges vægt på et godt udviklings- og læringsmiljø
- der prioriteres et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed, hvor der også arrangeres sociale arrangementer uden for arbejdstid
- vi har et gennemarbejdet introduktions- og oplæringsprogram med opfølgende samtaler for den nyansatte med tilknyttet introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske
- vi yder sygeplejefaglig ekspertbistand indenfor demens og delir internt på Aarhus Universitetshospital og tværsektorielt og har i den forbindelse haft 20 medarbejdere på diplomuddannelse på VIA University college
- vi prioriterer forskningsprojekter højt inden for det geriatriske speciale
- som sygeplejerske i afdelingen arbejder du bredt både med den akutte patient og patienter i de sidste levedøgn (palliation).
Vi søger dygtige sygeplejersker
- med erfaring indenfor eller med lyst til det geriatriske speciale
- som har lyst til at varetage pleje og behandling til den ældre geriatriske patient
- der kan prioritere egne opgaver i travle perioder og samtidig udvise ro og tålmodighed overfor den geriatriske patient
- som har lyst til at være en del af vores fagligt stærke og sociale sammenhold
- der er nysgerrig overfor nye tiltag og arbejdsgange og har gode kommunikationsevner.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Ved yderligere spørgsmål kontakt afdelingssygeplejerske Ann Valsted Rasmussen på
4024 5355 eller på annvalra@rm.dk. Afdelingssygeplejerske Mette Lackmann Sørensen kan også kontaktes på 29119872 eller på mettesre@rm.dk.
Ansøgningsfrist søndag den 25. oktober 2020 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar