Så har vi brug for nye sygeplejersker fra 1. januar 2021 eller efter aftale på Intensiv Terapi Afsnittet i Holstebro.
Helhedspleje for patienterne, lige fra basal sygepleje til højteknologisk sygepleje – lyder det som noget du har lyst til. Så kan vi tilbyde en inspirerende hverdag, præget af spændende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du udvikler dig såvel fagligt som personligt.
Faglig og organisatorisk profil
Intensiv Terapi Afsnit er en del af Anæstesiologisk Afdeling. En stor afdeling med forskellige specialiserede afsnit som har det fælles mål, at den faglige kvalitet og samarbejdet om kerneopgaven skal være i top. Intensiv Terapi Afsnit, ITA, er et velindrettet afsnit med 7 veludstyrede stuer til de intensive patienter. Derudover råder vi over et opvågningsafsnit med 10 pladser, hvor vi dagligt modtager 30-35 opvågningspatienter fra hospitalets kirurgiske specialer. Vi modtager dermed samlet set patienter fra alle hospitalets specialer og har et tæt tværfagligt samarbejde med alle, som er involveret i de enkelte patientforløb. I afsnittet arbejder vi med tildelt patientpleje og tilstræber kontinuitet og høj kvalitet i pleje og behandling af den enkelte patient.
Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor samarbejde og erfaringsudveksling mellem kolleger og samarbejdspartnere er udgangspunktet for, at vi samlet kan levere en høj faglig standard.
Intensiv afsnittet kendetegnes ved en høj samlet kompetenceprofil, en positiv og anerkendende tilgang og et stort engagement i konstant at følge den faglige udvikling i specialet. Vi vil være blandt de bedste, også på uddannelsesområdet. Vi tilstræber et arbejds- og læringsmiljø, som er kendetegnet ved åbenhed, dialog og anerkendelse. Et miljø, hvor både fagligheden og de sociale kompetencer vægtes højt.
Til at varetage afdelingens uddannelsesforpligtelser er der en klinisk vejleder samt flere daglige vejledere, der sammen med kollegerne, har ansvaret for uddannelse af sygeplejestuderende. Derudover varetages specialuddannelsen af klinisk vejleder, samt en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for uddannelse af vores intensive kursister, både interne og eksterne. Til at understøtte udviklingen i afdelingen har vi ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske.
Personprofil
Vi forventer, at du
- Har specialuddannelse i intensiv sygepleje eller ønske om at påbegynde uddannelsen
- Har fokus på, og gode evner til at skabe kontakt til patienter og pårørende
- Tager medansvar for faglig uddannelse og udvikling
- Er aktiv og interesseret i udvikling af sygeplejen
- Har flair for teknik
- Er åben, nysgerrig og refleksiv
- Har lyst og evner til et bredt samarbejde i et felt, der til stadighed udfordrer evner og vilje til udvikling
Vi tilbyder
- Et afvekslende og udfordrende job med stor variation i de sygeplejefaglige opgaver
- Et dedikeret, tværfagligt arbejdsfællesskab
- Et struktureret introduktionsprogram
- Et afsnit med et godt arbejdsmiljø og en aktiv TRIO gruppe.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte afdelingssygeplejerske Birthe Brinch Vestergaard på tlf. 7843 2618
Uddannelsesordning, kursusbeskrivelse m.m. kan findes på http//www.rm.plan2learn.dk
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres på nedenstående link:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=bdc92cc3-344f-4251-8c48-f68c742065b2
Ansættelse fra 1. januar 2021 eller hurtigst muligt
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfrist: Fredag den 13. november 2020
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 47
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar