Teknisk- og serviceminded kollega til Servicedesk

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) søger en positiv og frisk kollega med fokus på service og kommunikation samt kompetencer inden for IT. Servicedesk har ansvaret for telefonisk it-support til Region Hovedstadens mere end 44.000 ansatte. På sigt vil du indgå i en vagtordning 24/7.


Har du flair for IT


  • Du er uddannet it Supporter eller har på anden måde tilegnet dig it-kompetencer
  • Du har relevant erfaring med kundeservice, telefonsupport eller callcenter
  • Du motiveres af at yde imødekommende telefonbetjening, samt kontinuerligt at opbygge nye stærke it-kompetencer


Om jobbet

CIMT Servicedesk består af to spændende og dynamiske teams; Teknisk team og Sundhedsplatform team med ca. 50 kollegaer. Du bliver en del af vores velfungerende tekniske team. Vi har i sektionen fokus på trivsel, høj faglighed samt at vores brugere oplever høj tilfredshed ved kontakt med Servicedesk – disse er to vigtige succesparametre.


Kerneopgaven er, at:


  • yde professionel og serviceminded it-telefonsupport til regionens ansatte, som primært er læger, sygeplejersker og lægesekretærer på hospitalerne
  • hjælpe brugerne med adgangskodeskift og andre pc udfordringer
  • sagsregistrere med udførlig beskrivelse af problem og løsning for alle sager
  • besvare skriftlige henvendelser fra brugerne


Om dig

Udover at være en dygtig formidler og kan kommunikere med mange forskellige mennesker dagligt, og dermed sikre høj brugertilfredshed, så forventer vi, at du:


  • har it kendskab og evner at fejlsøge på it-udfordringer, der sikre at vores brugere hurtigt kan fortsætte deres arbejde
  • er stærk i skriftlig kommunikation, da vi skriftligt dokumenterer og korresponderer dagligt
  • er proaktiv og kommer gerne med forslag til forbedringer
  • er indstillet på at blive en del af et team, hvor både selvstændighed og samarbejde er en selvfølgelighed i en tempofyldt og omskiftelig hverdag
  • har udviklingspotentiale til på sigt at varetage forskellige roller i sektionen og har måske tidligere beskæftiget dig med træning, supervision el.lign.
  • har en god situationsfornemmelse og bidrager til den gode energi og trivsel i sektionen


Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et arbejde i en dynamisk organisation med kontakt til mange forskellige faggrupper. Hos os vil du få dygtige kollegaer og vi er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, med en åben og tillidsfuld kultur. I CIMT Servicedesk arbejder vi fokuseret og professionelt, mens vi har det sjovt, da vi sætter trivsel højt. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil få en grundig oplæring med spændende arbejdsopgaver.


Du vil på sigt indgå i en vagtordning 24/7, med skiftende arbejdstider dag/aften/nat samt weekend/helligdage.


Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henriette Stilling på telefon 21 12 90 23.


Ansættelsesforhold

Dit nye arbejdssted vil være Borgervænget 7, 2100 København Ø lige ved siden af Ryparken Station og Hans Knudsens Plads med rigtig gode transportmuligheder med både bus og tog.


Afhængig af din it-uddannelsesmæssige baggrund vil løn- og ansættelsesvilkår tage udgangspunkt i gældende overenskomst for Håndværkere, montører m.fl. eller Administrations- og IT-personale m.fl., med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.


Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i skiftende vagter.


Forventet tiltrædelse er den 1. august 2021 eller hurtigst muligt


Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 30. maj 2021 via vores online rekrutteringssystem.


Der afholdes ansættelsessamtaler løbende


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *