Teknisk projektleder til Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Har du mod på nye udfordringer og lyst til at drive spændende installations tekniske projekter i en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret teknisk projektleder til Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling. Stillingen er fuldtids og ønskes besat pr. 1. december 2020 eller snarest muligt.
Om Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling
Ejendomsudvikling har primært ansvaret for ny-, ombygnings- og renoveringsprojekter på hospitalet.
Vi arbejder tæt sammen med Ejendomsdrift i alle byggeriets faser og lægger stor vægt på høj kvalitet i de afleverede byggeprojekter og arbejder løbende på at gøre aflevering af projekter til drift endnu bedre.
I Ejendomsudvikling arbejdes der typisk i projektteams, der kan bestå af bygningskonstruktører, bygningsingeniører, maskinmestre, håndværkere, tekniske designere, klinikere, interne- og eksterne samarbejdspartnere m.fl.
Vi vægter et godt kollegialt arbejdsmiljø højt, hvor sammenhold, godt humør, faglig interesse og gåpåmod er vigtige elementer i dagligdagen.
Vi kan tilbyde:
- Et afvekslende og spændende job med mange udfordringer
- En travl hverdag med en uformel og afslappet omgangstone med respekt for den enkelte
- Gode faglige og kollegiale arbejdsforhold baseret på tillid og ansvar
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdsvilkår
- Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst
Om stillingen:
Dine primære opgaver vil bestå af, at drive tekniske projekter helt fra idefasen til aflevering, idriftsætning og overdragelse til Ejendomsdrift. Det kan f.eks. være arbejder i forbindelse med netværksinstallationer, elinstallationer, ventilation, køleinstallationer, medicinske gasser med mere.
Den byggetekniske projektledelse ved ombygningsprojekter drives som oftest af en byggeteknisk projektleder i dit team. I den sammenhæng vil det være din opgave, at bistå denne if. planlægning, projektering, tilsyn ved udførelse og commissioning.
Arbejdsopgaverne vil bestå af:
- Deltagelse i tværgående projekter i samarbejde med ejendomsdrift og de kliniske afdelinger
- Teknisk projektledelse, planlægning, projektering, styring og tilsyn af byggeprojekter
- Udarbejde udbudsmateriale, overslag og indhentning af tilbud
- Økonomi, tidsstyring, kvalitetssikring, aflevering, 1 og 5 års eftersyn
- div. ad hoc opgaver
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
- Er uddannet ingeniør, maskinmester eller lignende og har en solid dokumenteret erfaring med projektledelse, der indebærer ombygning på kritiske forsyninger.
- Erfaringer med projektering, udbud, tilsyn, kvalitetskontrol og økonomistyring
- Rutineret bruger af de almindelige kontorsystemer
- Gerne erfaring med systemer som Dalux, MainManager og Visio.
- Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- God til både at arbejde i teams med fokus på tekniske holdbare løsninger, men evner også at arbejde selvstændigt, grundigt og vedholdende.
- Kan arbejde med flere projekter samtidigt og stadigvæk bevare overblikket
- Situationsfornemmelse, gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
- Er initiativrig og går forrest med det gode eksempel
- Gerne erfaring fra lignende stillinger og viden om teknologien inden for hospitalsbyggeri
- Godt humør og humoristisk sans
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team og er interesseret i arbejdsområdet, kan du sende os din ansøgning, bilagt anbefalinger og relevante eksamenspapirer via nedenstående link:
“Send ansøgning”/”søg job” senest mandag den 19. oktober 2020 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og forventes afsluttet i uge 44.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder for Ejendomsudvikling:Malene Østlund på tlf. 2381 5966.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Skriv et svar