Om os
Dansk Smerteforskningscenter er en forskningsenhed ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Neurologi. Centret forsker i kroniske smerter, specielt neuropatiske smerter. Forskningen forsøger at bygge bro mellem basal fysiologi, eksperimentel og klinisk smerteforskning. Centrets forskning foregår i et interdisciplinært samarbejde imellem forskere og klinikere i nationale og internationale forskningsnetværk.
Projektsygeplejerskens funktion
Som projektsygeplejerske varetager du de sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med gennemførelse af de forskningsprojekter, som du primært er tilknyttet. Dette sker i tæt samarbejde med de forskningsansvarlige læger og øvrige projektsygeplejersker samt de eksterne monitorer.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Sygeplejekonsultationer i henhold til studieprotokoller, herunder ansvar for indkaldelse af patienter og koordinering af opgaver
- Administrative og praktiske opgaver, herunder elektronisk CRF-registrering og indtastning af data i bl.a. REDCap
- Vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med deltagelse i projekter og fungere som kontaktperson for de deltagende patienter og forsøgspersoner.
Vi søger en projektsygeplejerske der
- har minimum fem års klinisk erfaring inden for neurologi
- har mindst to års erfaring med smerteforskning, herunder QST, CCM
- er meget fortrolig med EPJ og Microsoft Office-pakken
- er certificeret i Good Clinical Practice (GCP)
- har overblik og kan udvise ansvarlighed, selvstændighed samt engagement og fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne
- kan arbejde systematisk, struktureret og er fleksibel
- har gode samarbejdsevner såvel mono- som tværfagligt
- behersker engelsk i skrift og tale
- det forventes desuden, at du deltager i investigatormøder (også udenlands), kurser mv.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
For nærmere information kan du kontakte professor Nanna Brix Finnerup på finnerup@clin.au.dk.
Ansøgningen sendes senest den 26. oktober 2020. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 44, 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar