Stillingerne ønskes besat med ansøgere, der stiler mod uddannelse til speciallæge i plastikkirurgi.
Målbeskrivelse og uddannelsesprogrammer foreligger og kan ses her.
Som introduktionslæge vil man få en god praktisk såvel som teoretisk oplæring. Man vil skulle varetage stuegang, ambulatoriefunktion (med forundersøgelser og kontroller), små selvstændige operationer i lokalbedøvelse samt assistere til og selv udføre større operationer i generel anæstesi afhængigt af kompetenceniveau. I dagtid vil man sammen med de andre yngre læger dække dagvagtsfunktionen. Som udgangspunkt forventes det ikke, at man skal varetage vagtfunktion aften/nat eller i weekenderne.
Som uklassificeret reservelæge vil man ligeledes modtage praktisk såvel som teoretisk oplæring, afhængigt af kompetenceniveau, tilsvarende de yngre læger der er ansat i Introduktionsstilling. Selvom der ikke er et formelt krav om formaliserede vejledersamtaler, vil yngre læger i uklassificeret stilling ligeledes få tildelt en ældre kollega, som vil fungere som vejleder. I dagtid vil man sammen med de andre yngre læger dække dagvagtfunktionen.
Afdelingen behandler et bredt spektrum af sygdomstilstande hvor cancerrelateret kirurgi er dominerende. Flere behandlinger varetages i tæt samarbejde med de andre kirurgiske specialer samt Onkologisk Afdeling og Dermatologisk Afdeling.
Det forventes, at ansøger er dedikeret og ansvarsfuld. Der lægges desuden vægt på gode kommunikative færdigheder.
Motiveret ansøgning skal opbygges efter de 7 lægeroller, og skema kan hentes her og bedes udfyldt. Desuden skal kronologisk CV medsendes.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger fås ved uddannelsesansvarlig overlæge Mille Sværdborg på 2370 9788 eller ledende overlæge Birgitte Jul Kiil på 9243 2569.
Ansøgningsfrist er torsdag den 18. oktober 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23 oktober 2020, kl. 12-16.
Der skal i ansøgningen tydeligt fremgå hvilken stilling man er interesseret i.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar