Uklassificeret reservelæge Endokrinologisk Afdeling, Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling

Vi søger en reservelæge med særlig interesse for endokrinologi til en ledig 1-årig uklassificeret stilling i intern medicin/endokrinologi til besættelse pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter.


Ansøger til stillingen skal have gennemført turnusuddannelsen/den kliniske basisuddannelse og meget gerne også have gennemført en Introduktionsstilling i Intern medicin. Stillingen er tiltænkt som en mulighed for endokrinologisk kvalifikation forud for en ansøgning til HU-stilling i Endokrinologi.


For den kvalificerede ansøger vil der være mulighed for at varetage endokrinologiske funktioner i daghospital og ambulatorium. Afdelingen har en meget stor ambulant funktion primært med fokus på diabetes, osteoporose, thyroideasygdomme og adipositas. Dagfunktionen vil primært være tilknyttet endokrinologisk daghospital, sengeafsnit og ambulatorium.


Endokrinologisk afdeling deltager i behandlingen af indlagte medicinske patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme. Reservelægen indgår under ansættelsen på Endokrinologisk Afdeling i et 8-skiftet mellemvagtslag i en medicinsk fællesvagt med lungemedicinsk afdeling. Mellemvagten dækker såvel dag- som aften-nattetimer. Ansøger kan, hvis kvalificeret, i stedet indgå i BV-laget, hvor kun aften-nattetimer dækkes.


Afdelingen er særdeles forskningsaktiv inden for områderne diabetes, osteoporose og adipositas.


Afdelingen deltager i studenterundervisningen.


Endokrinologisk Afdeling er en af regionens største med ca. 30.000 ambulante besøg.  Afdelingen består af et sengeafsnit, daghospital, ambulatorium samt et forskningsafsnit.


Hvidovre Hospital er en spændende arbejdsplads med mange muligheder for uddannelse og faglig udvikling, og hospitalet er et af landets mest forskningsaktive.


Ønsker du yderligere oplysninger:


Er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Trine Jensen David, tlf. 23244871/24628991.


Fremsendelse af ansøgning:


Ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse sendes via linket, så vi har det senest d. 26. april kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17-18.


Løn og ansættelsesforhold:


Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn


 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *