Som medarbejder på S7 bliver du en del af et dygtigt og dedikeret team, der arbejder systematisk med viden, indsatser, handlemuligheder og kulturændring i klinisk praksis. Vi har stort fokus på non-farmakologiske tiltag der kan bidragelse til nedbringelse af tvang. Afsnittets målgruppe er patienter med psykotiske tilstande, herunder patienter med skizofreni og dobbeltdiagnoser.
S7 arbejder på at blive et bæltefrit sengeafsnit. Vi har for nylig afsluttet et projekt omkring bæltefrit sengeafsnit, der havde til formål, med forskellige kombinerede indsatser, at udvikle og etablere et behandlingsmiljø uden tvang på S7. Vi ser muligheder og afprøver metoder til at undgå bæltefikseringer. Vi opsamler erfaringer undervejs, som vi bruger til at fastholde opnåede resultater og udbrede succesfulde metoder. Vi er en personalegruppe, der vægter humor, godt arbejdsmiljø samt respekt og ordentlig kommunikation med og om hinanden.
Nu vi er flyttet, er det ikke kun vores navn der har ændret sig. Afsnittets sengekapacitet er udvidet, og vi er placeret i helt nye rammer tæt knyttet til somatikken. Det kræver nytænkning af alt lige fra arbejdstilrettelæggelse og arbejdsgange til samarbejdsrelationer, sikkerhed mm. Dette arbejde vil du blive en vigtig del af og få mulighed for at præge med dine idéer og inputs.
Se videoerne om arbejdet i psykiatrien: https://www.psykiatrien.rm.dk/uddannelse/sygeplejerske/Karrieremuligheder-som-sygeplejerske/
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. komme til at omfatte:
Samarbejde med patienterne omkring handleplaner.
Brug af EPJ og Klinisk Logistik
Arbejde med metoder inden for deeskalering og reviews
Fokus på nedbringelse af tvang
Kontinuerlig udvikling af sygeplejen
Aktiviteter med vore patienter
Vi er et døgnafsnit, så der vil være blandede vagter (dag/aften/nat) samt arbejde hver 2. eller 3. weekend. Vagtplanen administreres gennem systemet MinTid, hvor du har mulighed for at få stor indflydelse på egen vagtplan, bl.a. fordi vi har en dygtig vagtplanlægger i afsnittet, der tager individuelle hensyn
Vi kan tilbyde:
Faglig sparring, herunder månedlig supervision med supervisor
Høj grad af tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeuter, sosu-assistenter, læger og psykologer
Mulighed for at arbejde i et sygeplejefagligt felt, som rummer både psykiatri, jura, misbrug og somatiske udfordringer
Kursus i konflikthåndtering
Mentorordning og introduktionsprogram
Ønsker du yderligere oplysninger kan du rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Kirsten Bo-Kristensen på mail. kirbok@rm.dk eller souschef Inge Okkels på mail. inanel@rm.dk. Henvendelse kan også ske til sengeafsnittet på tlf. 7847 1790.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. oktober 2020. Samtaler forventes i uge 44.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv et svar