Bør du anskaffe dig en lønsikring under corona-krisen?

Sponsoreret indlæg

Den sørgelige sandhed er, at corona krisen kredser. Flere og flere mennesker mister deres arbejde og bliver fritstillet. Vi er bange for, hvilket samfund vi kommer til at se, når krisen engang er overstået. 

Nogle af os er måske forberedt på, at ting som sundhedskriser kan ramme, og vi kan miste vores arbejde. For andre er det en langt større overraskelse, og så er vi måske ikke så godt forberedt på, hvordan livet kan ændre sig. 

Men hvordan kan vi bedst forberede os på den tragedie, det er at miste et arbejde? De fleste af os er nok medlemmer af en A-kasse, så dagpengene kan hjælpe os, hvis skaden sker. Men er det helt nok til at redde situationen? Måske vi også bør anskaffe os en lønsikring. 

Hvad er en lønsikring? 

Helt lavpraktisk er en lønsikring en ekstra forsikring, som du kan tegne hos din A-kasse, der gør det muligt for dig at opretholde et vis lønniveau, hvis du skulle miste dit arbejde. 

Hvis du tegner en lønsikring, kan du i en vis periode få udbetalt et beløb tæt på din tidligere løn. Perioden er gerne omkring 12 måneder lang, og kan give dig et sted mellem 80% og 90% af den løn, du fik før afskedigelsen. 

Procentsatsen og antallet af måneder kan variere fra A-kasse til A-kasse, så det er vigtigt, at du taler med din A-kasse om vilkårene for din lønsikring.  

Men kan du ikke blot få dagpenge? Jo, men dagpengesatsen er desværre sjældent lige så stor, som den løncheck vi er vant til at få. En lønsikring kan derfor sørge for, at du får lov at få lidt flere penge udbetalt, hvis uheldet skulle være ude. Det vil ofte være personer, der har en relativt høj løn, som vælger at tegne en lønsikring. Hvis du har en månedsløn på 25.000 kroner og en lønsikring, der sikrer dig 80%, vil dette beløb blot være 20.000, hvilket ikke er meget højere end dagpengesatsen. Så hvis du har en løn og gennemsnittet, er en lønsikring særligt relevant for dig.

Hvorfor få en lønsikring? 

Vi står i en situation, hvor chancen for at miste vores arbejde er langt større, end den var for nogle måneder siden. Derfor forbereder flere og flere mennesker i det danske samfund sig også ved at tegne en lønsikring. 

Når vi har været i fast arbejde i en længere periode, vænner vi os til en vis levestandard. Vi får måske lidt dyrere vaner, spiser bedre og lever bedre. Vi bliver fristet til at tage på ferier, køre i lidt dyrere biler og bo en lille smule bedre, end vi gjorde, da vi ikke havde fast arbejde. 

Derudover kan du desværre heller ikke løbe fra dine regninger, blot fordi du bliver afskediget. Om det er husleje, terminer, afbetalinger på biler eller lån, så haler regningerne ind på os. 

Netop derfor kan det også være særligt tragisk, hvis vi mister vores arbejde og må se os nødsaget til at gå på dagpenge. Dagpengesatsen vil for nogle af os ikke være nok til at kunne dække vores behov i hverdagen, og netop derfor kan det være en god idé at anskaffe en lønsikring hos din A-kasse, før uheldet er ude. 


Posted

in

by

Tags:

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *